OM STILLINGEN
Du bliver ansvarlig for lagerfunktionen herunder både den systemmæssige og praktiske håndtering. Du vil få en central rolle i forhold til udvikling og optimering af de processer, der vedrører indkøb, lager og logistikken knyttet hertil.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udvikling og implementering af vores lagerstyringssystem
- Optimere lagerstyring og logistik flow fra bestilling til forbrug
- Bestilling af varer, herunder også optimering af priser og indkøb
- Modtage varer på lager
- Pakke varer til service- og reparationsopgaver
- Samarbejde tæt med service og salg om behov og leverancer
- Udarbejde procesbeskrivelser
- Indkøring af nye lokallagre
- Uddelegering af mindre opgaver til vores deltidsansatte på lageret
- Håndtering og indkøb af specialværktøjer
Din profil
- Erfaring fra en lignende stilling med lager og logistik
- Systemkyndig og praktisk orientereret
- Struktureret, vedholdende og god til at skabe overblik
- Gerne teknisk forståelse inden for el og mekanik eller indsigt i vindbranchen
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Kendskab til Rackbeat er en fordel, men ikke et krav.
VI TILBYDER
Hos GNL Wind Service A/S får du en alsidig hverdag med masser af ansvar og mulighed for at præge arbejdsgangene. Som lager- og logistikansvarlig hos os får du en central rolle i en virksomhed, hvor faglighed, frihed og ordentlighed går hånd i hånd. Du bliver en del af et sammentømret team, hvor alle tager ansvar – og hvor din indsats har direkte betydning for vores teknikeres arbejde. Vi tilbyder stor fleksibilitet i hverdagen, en uformel omgangstone og muligheden for at planlægge og optimere dine egne arbejdsrutiner. Hos os får du frihed til at tage ejerskab over lager og logistik, og vi har tillid til, at du tager de rigtige beslutninger.
Du bliver en del af en virksomhed, der har fokus på mennesket bag arbejdet – vi tror på, at de bedste resultater skabes, når der er balance mellem faglig stolthed, godt samarbejde og en positiv kultur. Hos GNL er der plads til udvikling, nye idéer og forbedringer – og du vil opleve en ledelse, der lytter og giver dig medindflydelse.
Om GNL Wind Service A/S:
GNL Wind Service blev grundlagt i 2013 med et ønske om at levere kvalitetsservice til landets mølleejere – og siden da er vi vokset til over 30 medarbejdere og har serviceaftaler på møller i hele Danmark. Vores tilgang bygger på ordentlighed, høj faglighed og bæredygtige løsninger – og det gælder både i vores kundearbejde og internt i teamet.
Hos GNL Wind Service tror vi på, at stærke relationer, frihed under ansvar og et arbejdsmiljø præget af tillid og faglig stolthed er nøglen til vores succes – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen på den rejse.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og dit cv snarest muligt via vores jobformular. Klik på den røde knap “Ansøg her” i højre side af skærmen.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!