Vindmølleteknikere søges til service- og specialopgaver både on- og offshore

Vi søger nu flere teknikere til både service og reparationer onshore samt til større specialopgaver offshore.

Til hurtigst mulig ansættelse, søger vi hele tre teknikere til varetagelse af service- og reparationsopgaver på vindmøller rundt om i Danmark samt til special- og serviceopgaver offshore. Arbejdsopgaver og sted vil veksle og kan forekomme både lokalt, såvel som i udlandet. Arbejde i udlandet er særligt i forbindelse med specialopgaver og retrofit/opgradering af vindmøller.

Dine primære arbejdsområder vil være fra det traditionelle service- og vedligeholdelsesarbejde (vindmøller på 100 kW – 4MW) til det mere udfordrende fejlfindingsarbejde, samt skift af hovedkomponenter og f.eks. nedtagning af møller.

Derudover har vi mange unikke opgaver i forbindelse med udviklingsarbejde på testmøller bl.a. i Testcenter Østerild, hvor vi både bistår med service, reparation og fejlfinding samt er med ved diverse test og målinger, fremvisninger af møllerne og sidst men ikke mindst, er vi med hvor det sker, når nye typer af komponenter, f.eks. vinger og generatorer, skal prøves af ude i virkeligheden.

Opgaver & ansvar

– Service/vedligehold af vindmøller

– Fejlfinding

– Retrofit / opgradering af styringer på møller

– Opsætning og nedtagning af møller

– Test og målinger i forbindelse med udviklingsarbejde

– Specialopgaver både on- og offshore

Faglige kvalifikationer

Du skal have en mekanisk eller el-teknisk uddannelse bag dig og gerne en god erfaring med service, vedligehold og fejlfinding på maskiner og styringer.

Derudover skal du være selvkørende, struktureret og kunne påtage dig selvstændige beslutninger, når du sammen med din makker er ude og servicere møller hos kunden.

Det er vigtigt for os, at du som medarbejder er motiveret og ansvarsbevidst, og at du trives både socialt på arbejdspladsen samt fagligt og interessemæssigt med dine arbejdsopgaver.

Du får hos os

Vi ønsker som virksomhed og arbejdsplads, at alle medarbejdere skal føle, at de er en del af GNL Service, og vi vægter derfor medindflydelse, indsigt og medansvar højt. Vi kan derudover tilbyde dig en arbejdsplads med rigtigt mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver. Vi lægger stort vægt på et stærkt sammenhold og høj trivsel blandt vores medarbejder, en høj sikkerhed og overordnet set gode arbejdsvilkår.

På stort set alle opgaver hos os, kører der 2 serviceteknikere sammen og som udgangspunkt har man en fast makker og en fast bil tilknyttet. Makker- og bilbytte kan selvfølgelig være aktuelt i forbindelse f.eks. fravær, oplæring eller specifikke arbejdsopgaver.

Du og din makker vil i vid udstrækning være med i planlægningen af jeres arbejdsdag og arbejdsuge. Det gælder både mht. planlægningen af de konkrete opgaver samt mht. arbejdstiden, hvor der kan være mulighed for f.eks. at køre 3, 4 eller 5 dages uge, alt efter ønske og behov.

Om os

Hos GNL Service har vi mange års erfaring inden for såvel elektriske installationer som mekaniske og hydrauliske dele i vindmøller. I GNL-Service ønsker vi at drive en ærlig, kvalitets- og miljøbevidst forretning, med sund fornuft som det bærende element. Hos GNL-Service synes vi, det giver mening at holde Danmarks vindmøller godt kørende så mange år som muligt.

Sådan søger du:

Ansøgning og CV sendes via vores onlineformular her

Til ansættelse hurtigst muligt.

Modtag vores business case omkring Vestas V4x retrofit

Ved at udfylde formularen er jeg indforstået med, at jeg tilmelder mig nyhedsbrevet fra GNL Service A/S. Nyhedsbrevet vil være målrettet din virksomhed og sendes ud cirka 4 gange årligt. 

gnl-service-logo

Kontakt

Hvordan vil du helst i kontakt med os?

Kontaktinformationer:

Gert Laursen

Direktør & Salg

+45 23 26 99 90

gert@gnlservice.dk

Flemming W. Jensen

Teknisk Planlægger & Indkøb

+45 22 86 07 07

fwj@gnlservice.dk

Jan Laursen

Salg & Teknisk Support

+45 20 83 71 11

jkl@gnlservice.dk 

Helle Laursen

Administration & Kvalitetsansvarlig

+45 40 86 93 34

hal@gnlservice.dk