Jørgen Aakjær Høg: ”Hos GNL Wind Service bliver jeg behandlet på lige fod med mine kollegaer og ikke som en fleksjobber”. 

Beskrivelse:

Vi tog for nyligt en snak med Jørgen omkring hans dagligdag hos GNL Wind Service. En dagligdag der, for ham, er meget mere end blot en ansættelse – det er en følelse af at høre til og at blive accepteret på trods af sine udfordringer. Vejen dertil har været lang og følelsen af at høre til har ikke altid været en selvfølge for den nu 29-årige fleksarbejder med autisme. 

Dagligdagen hos GNL Wind Service

Mandag, onsdag og fredag møder Jørgen ind på matriklen hos GNL Wind Service, hvorfra han udfører størstedelen af sit arbejde. På værkstedet tager han sig af et bredt spekter af opgaver. Blandt andet bruger han sin tid på at skille reservedele og komponenter fra hinanden, og sørger for at virksomhedens affaldssorteringssystem benyttes optimalt ved at grov- og finsortere råmaterialer. 

I takt med, at han tilegner sig nye kompetencer, kommer der også nye arbejdsopgaver til. Som noget nyt er Jørgen netop begyndt at transportere værktøj og pakker ud til kunder og kollegaer ude ved møllerne – en arbejdsopgave han nyder at varetage og indtil videre udnævner som sin foretrukne. 

Det er også vigtigt for Jørgen, at han har muligheden for at finde ro i løbet af sin arbejdsdag. Så møder du ham på værkstedet i Roslev, vil det sandsynligvis være med enten musik eller podcast i det ene øre. Det hjælper ham med at afdæmpe omgivelserne og finde ro, når han har behov for det. 

Venlighed, hensyntagen og accept  

Gennem livet har Jørgen prøvet lidt af hvert af både praktikker, arbejdsforløb og kurser. Da vi spørger ind til hans ansættelse hos GNL Wind Service, er han ikke i tvivl om, hvad det er, der gør, at han er glad for at være ansat lige netop der: 

Hos Gert og Helle bliver jeg behandlet som en medarbejder og på lige fod med mine kollegaer. Jeg bliver inviteret med til alt og jeg føler ikke, at jeg bliver gemt væk. Jeg får julegave som de andre og jeg har aldrig oplevet andet end venlighed, hensyntagen og accept fra ALLE mine kollegaer”. 

Han fortæller efterfølgende, at han i tidligere sammenhænge har oplevet dét at være fleksarbejder som en hæmsko og med en følelse af konstant at befinde sig i en midlertidig position og som billig arbejdskraft. 

Men Jørgen har heldigvis fundet sin rette hylde hos GNL Wind Service og fredag den 12. april kunne han både fejre sit 1-års jubilæum som medarbejder hos GNL Wind Service, OG sin længste ansættelse nogensinde. 

Læs Mere
Indsigt

Mød Hanne-Lis

”Jeg vil aldrig nogensinde sidde på et kontor med en knold i nakken..   … men det eneste jeg har manglet, er jo sådan set bare

Læs mere»
Indsigt

”Jeg er en del af virksomheden, og det betyder faktisk mere for mig end mine arbejdsopgaver”

Nicolaj har Aspergers og ADD og er ansat i fleksarbejde hos GNL Wind Service. Her møder han ind fire gange om ugen og løser diverse vedligeholdelsesmæssige arbejdsopgaver på værkstedet i Roslev. Vi fanger Nicolaj ude på værkstedet, hvor han er i gang med at opmåle reb, som skal med ud til en vindmølle. Mens han arbejder videre, tager vi en snak omkring dagligdagen hos GNL Wind Service og om (arbejds)livet med en diagnose.   

Læs mere»

Modtag vores business case omkring Vestas V4x retrofit

Ved at udfylde formularen er jeg indforstået med, at jeg tilmelder mig nyhedsbrevet fra GNL Service A/S. Nyhedsbrevet vil være målrettet din virksomhed og sendes ud cirka 4 gange årligt. 

Kontakt

Hvordan vil du helst i kontakt med os?

Kontaktinformationer:

Gert Laursen

Direktør & Salg

+45 23 26 99 90

gert@gnlservice.dk

Flemming W. Jensen

Teknisk Planlægger & Indkøb

+45 22 86 07 07

fwj@gnlservice.dk

Jan Laursen

Salg & Teknisk Support

+45 20 83 71 11

jkl@gnlservice.dk 

Helle Laursen

Administration & Kvalitetsansvarlig

+45 40 86 93 34

hal@gnlservice.dk